fredag den 19. oktober 2012

Ja, bruger jo min dejlige efterårsferie på at ligge syg med halsbetændelse... Kunne godt have fundet på bedre ting at lave. Men idag kommer hele familien og fejre min lillesøsters fødselsdag, så jeg fandt mig en god undskyldning for at hoppe i køkkenet og bage en lille kage. I denne omgang blev det til chokolade/banan kage, det er jo altid en favorit.

Choko-banan-kage

300 gr. hvedemel
300 gr. smør
300 gr. sukker
100 gr. kakao
5 æg
1 dl mælk
2 tsk. bagepulver

- Startede med at røre smør og sukker sammen, så det blev godt og luftigt.. Det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på det, da det er med til at gøre kagen rigtig lækker, og ikke så tung.
- Så tilsatte jeg æggene, et af gangen og rørte godt igennem efter hvert æg. Til sidst tilsatte jeg mælken.
- I en anden skål blandede jeg mel, kako og bagepulver, som jeg rørte sammen med mælk/æg/smør blandingen.
- Smurte en bradepande (38x38) med et tyndt lag olie.
- Kagen skal bages ved 180 grader i omkring 30-45 minutter. Alt afhængende af ovnen :)

Jeg elsker dr. Oetkers produkter i deres kagepynt. Det er så hyggeligt og nemt at bruge for en bage amatør som mig. Idag har jeg blandt andet brugt deres kagemousse med vanille, til at smørre kagen, før jeg overtrak den med deres sukker fondant.. Fondanten har jeg farvet med pasta farver fra Wilton, her brugte jeg "Red red" og "lemon orange". Blomsterne er lavet med udstikkere som jeg ikke rigtig kan huske hvor jeg har købt, men den slags er til at finde overalt efterhånden.

Ellers er der ikke så meget herfra. Jeg kæmper med at blive rask, fordi jeg skal på arbejde imorgen.. Har en lang uge foran mig i næste uge. Men det skal i nok få lov til at høre en masse om. God ferie, fredag og weekend til jer alle <3

Øverst til venstre: Den færdige kage <3
Øverst til højre: Udstikker, samt pastafarver fra Wilton
Nederst til venstre: Blomsterpynt lavet af fondant, farvet med pastafarve
Nederst midten: Miniperler fra Dr. Oetker. I denne omgang brugt i midten af fondantblomsterne
Nederst til højre: Dagens kageondkøb: Kage mousse, sukker fondant og dekorationsstjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar